Fra Frugtfestvalen 2019. Foto: Kim HansenKim Hansen
Formanden for Sydhavsøernes Frugtfestival har fået den fornemme Rungstedlundpris for sit vedholdende engagement i bedre fødevarer
Saxkjøbing AvisSaxkjøbingAvis
OffentliggjortSidst opdateret
SAKSKØBING - Claus Meyer, der er formand for Sydhavsøernes Frugtfestival, har i denne uge modtaget Rungstedlundprisen opkaldt efter den verdensberømte forfatterinde Karen Blixens hjem nord for København de sidste mange år. Bestyrelsesformand Michael Bjørn Nellemann udtaler om tildelingen af prisen:
"Claus Meyer har revolutioneret danskernes madkultur, så selv Karen Blixen må være imponeret. Han forstår at tænke og udvikle gastronomi som en kunstart, helt som Karen Blixen gjorde det i for eksempel Babettes gæstebud. Begge har de også udvist sans for både natur og mennesker og vigtigheden af samspil dem imellem."
Ved den officielle åbning af årets frugtfestival får Claus Meyer selskab af Harald Krabbe, godsejer på Frederiksdal og bestyrelsesmedlem i Sydhavsøernes Frugtfestival. Krabbe var blandt dem, der grundlagde den succesrige Frederiksdal Kirsebærvin i 2006.
Du kan allerede nu orientere dig om årets program i Frugtfestivalens Magasin 2021 på 32 sider. Magasinet kan hentes gratis i butikkerne i Sakskøbing. Her er det også muligt at købe et armbånd, som giver en række fordele under frugtfestivalen. Armbåndet giver blandt andet voksne gratis adgang til Frugtcirkus på havnen. Børn har gratis adgang.
Som et nyt programpunkt på frugtfestivalen kommer museumsinspektør Louise Sebro fra Museum Lolland-Falster og fortæller om herregårdenes afgørende betydning for den tidlige frugtavl i Danmark. Landets første frugtplantager blev nemlig plantet ved de danske herregårde. I fortællingen kommer hun også ind på kontakten til Vestindien, hvor Danmark havde kolonier, og hvorfra vi hentede nogle af de første eksotiske frugter til landet. Arrangementet foregår lørdag 17. september klokken 12:30 i Sakskøbing Madskole. Det er gratis for alle. Tilmelding i Børneområdet.
Claus Meyer, her fotograferet under Frugtfestvalen 2019. Foto: Kim HansenKim Hansen
Fra Frugtfestvalen 2019. Foto: Kim HansenKim Hansen
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde