Gå amok blandt lokale fødevarer på Axeltorv
Omkring 12-14 lokale fødevareproducenter stiller op under teltdugen til fødevaremarked på lørdag. Foto: Privat
Privat
Oplev en hyggelig formiddag og mød nogle af Lollands fantastiske fødevareproducenter på Foodmarket på lørdag.
NAKSKOV Fødevaremarkedet på Axeltorv i Nakskov er en tilbagevendende begivenhed i begyndelsen af hver måned sommeren igennem.
Næste Foodmarket er lørdag 7. august mellem klokken 10 og 13.
I de hyggelige telte, som Nakskov Handel & Erhverv stiller op, kan du møde et spændende udsnit af Lolland-Falsters fødevareproducenter, der under teltdugen præsenterer lokale fødevarer.
Her kan du eksempelvis smage på vin fra Østergaard Vinmageri, øl fra Juels Bryg, honning fra Vestlolland og hjemmelavet pasta fra Fejøs italienske producent Pasta Principato.
Musik og hygge
Den hyggelige stemning på det lokale fødevaremarked understreges af musikken, som leveres af duoen Albatros mellem klokken 11 og 13 på Axeltorv.
Albatros har en baggrund i diverse danse-bands igennem de seneste 20 år. Duoen består af Henrik og Nicky på keyboards, guitar og vocal.
Repertoiret er god gedigen dansemusik med rock´n roll, 70´er, 80'er og 90´er hits samt masser at dansk og international populærmusik.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet