Gallaparty nærmer sig
Der pyntes op efter alle kunstens regler til den stor gallafest. Foto: privat
privat
Nakskov Gymnasium og HF gør sig i disse dage klar til årets store skolebal.
Forberedelserne til årets store skolebal lørdag 2. februar har stået på længe på Nakskov Gymnasium og HF.
Ud over skolens nuværende elever og deres familier har også mange tidligere elever tilmeldt sig. Og hvis alt går, som det plejer, bliver det en aften med fest og hygge, som deltagerne vil huske resten af deres liv.
Om eftermiddagen forud for skoleballet afvikles traditionen tro gallafodbold, hvor både nuværende og tidligere elever medvirker.
Også i år har der været pæn interesse herfor hos tidligere elever, som har kunnet tilmelde sig via Facebook.
Brian Johansen, som står bag arrangementet, fik hjælp af to elever ved lodtrækningen, så alle kan vide sig helt sikre på, at fordelingen af hold i puljer ved de indledende kampe foregik som sig hør og bør.
Lancier og pynt
Intet skolebal uden lancierdans, og det er slet ikke så ligetil!
Øvelse gør mester, så eleverne øver sig særdeles velmotiverede i idrætsundervisningen i disse uger, så de kan forebygge fejltrin og opretholde selvtilliden under den store fest.
Eleverne er også optaget af andre vigtige forberedelser, fx rober og frisurer! Dagen forud for skoleballet skal klasserne dække borde på festlig vis.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker