Genbrugsklager fortsætter
På rastepladserne på Lolland er affaldet fra frustrerede borgere begyndt at hobe sig op. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Klagerne over lukningen af genbrugspladsen vælter for tiden ind hos Ugeavisen. Men politisk holdes der fast i beslutningen.
LOLLAND: - Kunne man da ikke bare lave et system, hvor man kan skrive en mail og blive sat i kø, hvis man har desperat brug for at komme på genbrugspladsen? Eller måske betale et lille gebyr, så lidt færre bruger genbrugspladsen, der så bliver mere sikker for brugerne at benytte?
Sådan lød et forslag fra Tage Jensen i Nakskov, der skal flytte den 1. april, og derfor har en masse ting på loftet, der skal kasseres, men som han ikke kan komme af med.
Men grundlæggende skal han ikke vente, at der kommer hjælp fra politisk hold. Borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen bakker nemlig fuldstændig op om lukningen:
- Der er nogle andre myndigheder, der har gjort sig de her overvejelser, og det må vi respektere, siger borgmesteren, der ikke vil bakke op om en begrænset og mere sikker adgang for borgerne under nogen form.
Men hvordan hænger det sammen, at du frit kan gå op i byggemarkedet, hvor der er 100 andre mennesker sammen indendørs sammen, som kan nyse på dig - og overføre smitte på varerne. Skulle det være mindre farligt at gå derind end at trille sin bil op ved siden af en container og læsse gamle møbler af? Hvor ville du helst selv køre hen, hvis du skulle vælge?
- Jeg synes, at man skal nøjes med at køre i byggemarkedet, fordi det er tilladt, siger han og peger på, at besøg på genbrugspladser ikke er fuldstændig sikre for den besøgende.
- Man kunne eksempelvis komme til at røre ved smittefarlige ting, såsom en skovl eller låget på en affaldsbeholder, tilføjer han.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet