Guide med speciale i Lolland og Falster
Som guide tilbyder Anne-Mette Agdal skræddersyede oplevelser til turister, der besøger Lolland og Falster. Foto: Lisbet Rasmussen
Lisbet Rasmussen
Anne-Mette sprang ud som selvstændig turistguide og har samtidig gjort sin hobby til sit levebrød.
MARIBO Datoen 02-02-20 har en nærmest magisk klang i Anne-Mette Agdals ører. Det var nemlig den dag, hendes virksomhed Agdal Tours fik sit cvr-nummer og dermed blev registreret som en selvstændig enkeltmandsvirksomhed.
I ugerne efter fyldte aftaler om guidede ture godt op i kalenderen; men så blev det corona-tid, og Anne-Mette måtte aflyse alt og har i stedet brugt tiden på at optimere sin hjemmeside og gøre sig mere synlig på diverse sociale medier.
Sporskifte
Efter en lang karriere i den finansielle og administrative verden besluttede Anne-Mette sig for omkring 10 år siden at skifte kurs og beskæftige sig med det, hun altid har brændt for, nemlig kunst, kultur, historie, natur, mad og drikke.
Efter to semestre på RUC kunne hun kalde sig turistfører, og som sådan arbejdede hun rundt om i Danmark bl. a. for Vitus-Rejser.
Men drømmen om at blive selvstændig begyndte at rumstere i Anne-Mette Agdal, og i løbet af et par år tog planerne om Agdal Tours konkret form.
- I 2016 flyttede jeg til Lolland. Min mand er født og opvokset her, og det tog ikke lang tid, før jeg også var forelsket i øen. I dag bliver jeg ret irriteret, når folk omtaler vores smukke område som "Udkantsdanmark", erklærer hun.
Skræddersyede ture
Anne-Mettes spidskompetence er at guide turister, som kommer i en samlet gruppe, typisk i en bus. Det kan f. eks. være pensionist-grupper, kunstforeninger, polterabends, firmaudflugter, skoleudflugter, ja alle som vil besøge Lolland og Falster på en 1-dags-udflugt eller under et ophold, som strækker sig over flere dage.
- Jeg har forberedt en stribe tema-ture, som guider gæsterne rundt i vores smukke landsdel, forklarer Anne-Mette.
Og hun kan sit kram, Anne-Mette Agdal: Da Ugeavisens udsendte forleden mødte hende i Maribo og gik den korte strækning fra Torvet til Domkirken, fik skribenten masser af ny viden med hjem - om kirkegården, om husene, om domkirken. Alt fortalt yderst levende, vidende og kompetent.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde