Gymnastikken bør samles
Anita Reingard synes, at foreningerne skal arbejde tættere sammen og skabe et bedre tilbud for alle på Lolland. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Den nye formand for Rødbyhavn Gymnastikforening, linedanceren Anita Reingard, synes at Lollands Gymnastikforeninger skal arbejder tættere sammen for at skabe et endnu bedre tilbud.
RØDBY Hvordan skaber man en engageret gymnastikopvisning med de kun 75 medlemmer, der findes i Rødbyhavn Gymnastikforening? Det kan naturligvis lade sig gøre, men Anita Reingard, der er en af Danmarks kendte linedancere, kan man få mere ud af at samarbejde.
- Jeg er derfor begyndt at kontakte andre gymnastikforeninger på Lolland for at høre, om de er interesseret i at lave en slags forum, hvor vi samler kræfterne, og foreløbig kan jeg mærke, at interessen er der, siger linedanceren, der for nylig er tilflyttet Rødby sammen med sin mand Leon, der også underviser i Linedance i gymnastikforeningen.
Med friske øjne har parret derfor kigget på tilbuddene på Lolland, og de er ofte meget overlappende.
- Måske er der et gymnastikhold for damer på kun ti personer i både Rødby og Rødbyhavn. Det kan jo være godt nok, men hvis det kommer længere ned, så er det jo bedre at slå kræfterne sammen, end at nedlægge holdet, forklarer linedanceren, der dog også har oplevet modvilje mod idéen.
- Jeg ville på et tidspunkt uddele brochurer i Rødby, men det mente mange var en rigtig dårlig idé, fordi foreningerne konkurrerer. Det er det, som jeg vil prøve at komme til livs, siger hun og fortæller, at Rødby Gymnastikforening siden har vist sig ikke at være imod et samarbejde, men gerne vil drøfte det.
- Vi er ikke kommet så langt med planerne endnu - ikke mindst på grund af Corona, men på sigt kan et bedre samarbejde medvirke til, at man lettere kan udvikle hold, som måske tiltrækker en smallere kreds af udøvere, ligesom man måske kan lave større events sammen, siger Anita Reingard, der tror, at det også kan blive vigtigt med samarbejde for at finde frem tid trænere.
- Det er blevet sværere at finde frivillige siger alle - så er det måske godt, hvis vi kan hjælpe hinanden, siger hun og tilføjer, at gymnastikforeningen i Rødbyhavn har åbent for nye medlemmer resten af året og er friske på at give en prøvetime.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker