Hent julemad på Fjorden
Elin Hellesøe tilbyder julemad ud af huset fra Restaurant Fjorden. Foto: privat
privat
Som noget nyt tilbyder Restaurant Fjorden, at man kan købe julemiddagen hos dem.
Tidligere havde Restaurant Fjorden ikke åbent om vinteren, det har de nu. Og de gør noget ud af det.
Vil man ikke selv lave julemiddagen, kan man bestille den hos restauranten, dog skal man selv afhente maden 24. december mellem klokken 11-13.
- Vi har allerede mange bestillinger, men når vi er i gang, kan vi sagtens lave flere, fortæller Elin Hellesøe.
"Brugsanvisning" med
Når man henter maden følger der en anvisning med på, hvordan man skal varme maden.
Man kan vælge to eller tre retter. Forretten er hjemmerøget laks. Andestegen har alt tilbehøret, hjemmelavet rødkål og asier, og de brune kartofler er friske kartofler, slår Elin Hellesøe fast.
Vil man kunne hente julemiddagen på Fjorden, skal man bestille den senest 22. december.
På Fjorden får de ikke meget juleferie, for allerede andenjuledag er de klar med en stor traditionel julefrokostbuffet.
Her er det nødvendigt at have bestilt plads.
27. december er det hverdag igen, og som sædvanlig på en torsdag står den på stegt flæsk og persillesovs.
Når det bliver rigtig hverdag til januar, er der igen brunchbuffet i weekenden, lover Elin Hellesøe.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde