Museumsbamserne har fået midlertidigt husly i Søndergade 18, hvor forbipasserende kan få et kig ind til plysdyrene i diverse udstillinger. Foto: Katrine HartmannKatrine Hartmann
Bamserne i Nannas Bamse Museum er flyttet ud af lokaler på 1. sal i Toldboden og ind i midlertidige udstillingslokaler i Nakskovs gågade.
Lisbet RasmussenLisbetRasmussen
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV Samtidig med at Toldboden er sat til salg, blev bygningens flere tusinde "lejere" hjemløse.
Siden 2015 har Nannas Bamse Musem nemlig holdt til i den debatomsuste bygning på Nakskovs havnefront og på 1. sal beboet en hel afdeling, hvor museets omkring 2.500 bamser har været anbragt i fantasifulde temaudstillinger. Her har Nanna og hendes familie inviteret indenfor, når Toldboden i forbindelse med byjubilæum og kulturfestivaler har holdt åbent for offentligheden, og her har drømmen om et unikt bamsemuseum i den grad kunnet folde sig ud for familien Mersebak.
Nanna Mersebak åbnede sit bamsemuseum i 2015 i familiens hjem på Svingelsvej i Nakskov. Foto: Arkiv/ Jan KnudsenArkiv/ Jan Knudsen
Familieforetagende
Tvillingesøstrene Nanna og Emma var 9 år, da Nannas Bamse Museum for første gang slog dørene op. Det var i familiens eget hjem i et villakvarter i Nakskov, og udstillingen bestod primært af pigernes egne bamser.
SIden er samlingen vokset til mere end 2.000 bamser.
Annonce
- Det er både bamser, som Nanna og Emma selv har anskafftet, og bamser, som vi har fået forærende af pigernes klassekammerater og af lokale folk. Ja faktisk også fra andre dele af landet. For eksempel har museet fået bamser forærende af en dame fra Fyn, fortæller pigernes mor, Heidi Mersebak, som pointerer, at bamsemuset hele tiden har været et familieforetagende.
- Det var i sin tid Nanna, som fik ideen, så derfor kom samligen til at hedde Nannas Bamse Museum, ligseom det ofte har været Nanna,som har stået i spidsen, når museet har været i medierne.
Udstillingerne har hver deres tema. Her er det afdelingern for plettede tøjdyr. Foto: Katrine HartmannKatrine Hartmann
Ude over bamsealderen
Emma og Nanna er i dag 16 år, og bamser har ikke den samme fascinationskraft på teenagepigerne som førhen.
Derfor har de bestluttet af afhænde alle bamserne. Det falder sammen med, at museet nu ikke længere kan holde til i Toldboden.
I sidste uge blev alle bamserne pakket ned i omkring 50-60 plastiksække, mens et lille udsnit blev pakket ud igen for at blive midlertidigt udstillet i et tomt butikslokale i Nakskovs gågade. Det er i nummer 18, hvor Sportmaster førhen lå.
Hvis nogle skulle være interesseret i at overtage bamserne og fortsætte bamsemuseet, så ring til Heidi Mersebak på 51 29 68 20.
Flok af hunde med bløde snuder i den tidligere Sportmaster-butik i Nakskov. Foto: Katrine HartmannKatrine Hartmann
"De't for børn", der elsker bamser! Foto: Katrine HartmannKatrine Hartmann
Seneste artikler
Ræsede gennem byen: Få km/t fra at miste bil og kørekort
Havørnen er landet i Søholtskoven
Ny minister erklærer valgløfte dødt - men afviser løftebrud
Betjente mødt af spyt og skældsord
Sidste bil har passeret den gamle Storstrømsbro
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Spor blokeret på motorvej
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Kunde angreb ansatte i supermarked