Hvidt & Frit er solgt
Sidste åbningsdag i Hvidt & Frit er 20. december, lyder det fra Erik Hansen (tv) og Erik Johansen, som netop har solgt butikken. Foto: Lr
Lr
Erik Hansen og Erik Johansen afvikler deres hvidevareforretning på Østre Boulevard i Nakskov efter 10 gode år.
Egentlig havde de to gange Erik, 67-årige Erik Hansen og 63-årige Erik Johansen, kun regnet med at drive forretning sammen i omkring fem år, da de i 2009 i fællesskab åbnede hvidevarebutikken "Hvidt & Frit".
Men der skulle gå 10 fantastiske år, som de begge udtrykker det her i december 2019, hvor de har solgt deres fælles forretning for at forlade arbejdsmarkedet.
Det er omkring et halvt år siden, at de satte forretningen til salg, og nu har en interesseret køber taget over.
Pension og efterløn
Egentlig kunne de to forretningspartnere godt have tænk sig at fortsætte med at sælge komfurer, kummefrysere og vaskemaskiner, men "unge" Eriks dårlige knæ har nu sat en stopper for de hvide og frie drømme.
Erik Johansen, 63 år, går sandsynligvis snart på efterløn, mens Erik Hansen på 67 år allerede er folkepensionist. Begge glæder de sig til en tilværelse, hvor der bliver mere tid til familie og fritidsinteresser.
Det er Jan Jeppesen fra Punkt 1, som har købt varelageret og goodwill fra Hvidt & Frit.
Butikslokalerne er ejet af O. J. Møbler.
Der kommer ikke fremover til at være salg af hvidevarer fra matriklen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker