i Troldeloppen er de alle kolleger
Bolette Munkbøl finder hele tiden på nye initiativer. Her er det hylden for forslag til kalendergaver. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Da Bolette Brandt Munkbøl valgte at droppe sit kontorarbejde for at åbne sin egen tøjbutik havde hun ventet, at hun ville komme til at savne at have kolleger. Men i dag opfatter hun mest af alt sig selv som tovholder - og alle stand-lejerne som en slags kolleger.
MARIBO Det kræver mod at sige sit job op og binde sig for et butikslokale i mindst tre år for at afprøve sin drøm. Men det var netop det, som Bolette i maj 2020 besluttede sig for at åbne "Troldeloppen", der mest er et genbrugsmarked for børnetøj for hylde-lejere.
- Det var da noget, der krævede lidt is i maven, når man ikke har haft butik før, og pludselig ingen fast indkomst har længere, men i det mindste skal man ikke købe sig et varelager, siger hun og fortæller, at hun i dag har så godt belagt med kunder, at der er et par ugers ventetid på at få hylder.
Alt skal passes
Opskriften på hendes succes lyder - ligesom for mange andre iværksættere - at have et stort serviceniveau.
- Jeg hjælper mine kunder med at få tingene organiseret, så det tager sig bedst muligt ud - og med at prioritere de mest salgbare ting. Det giver jo også mig en bedre forretning, siger iværksætteren, der selv får 15 procent af salget - plus 500 kroner pr. reol om måneden.
- Derfor har jeg også en stor interesse i, at mine kunder sælger en masse, siger hun og fortæller, at hun hver morgen bruger et par timer på at yde service for kunderne.
- Det er meget vigtigt, at jeg altid svarer kunderne, når de har brug for en eller anden vare. Jeg kan huske det meste af det, der er på hylderne, så spørger folk om et par bukser i størrelse 110 i blå, så ved jeg, om vi har det, og kan straks tage et foto og sende det til kunden, siger hun og oplyser. at forretningsplanen for butikken har holdt bedre end planen - og vil fortsætte mange år endnu.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker