IMPONERENDE GYMNASTIKOPVISNING
Store og små gymnaster vil imponere deres publikum ved opvisningen. Pressefoto.
Pressefoto
Lollands formentlig største gymnastikopvisning er en oplevelse, der også er værd at besøge for dem, der ikke har familie på holdene. Og lørdag 25. marts går det løs.
MARIBO: Lørdag 25. marts klokken 14 vil der være godt gang i den i Maribohallernes hal 2, hvor cirka 240 gymnaster vil vise, hvad de kan af vejrmøller, flikflak og saltoer. Altid med pulsen høj, når de fantastiske rytmiske serier præsenteres.
Det er Gymnastikforeningen MGF, som er værter for den årlige opvisning, der er en tradition, som er værd at opleve for dem, der vil imponeres over, hvad foreningslivet kan præstere.
Stemningen er altid god og i takt med den iørefaldende musik klapper publikum gerne taktfast med fra tilskuerrækkerne, hvor de kan hygge sig sammen med venner og familie.
I alt deltager 14 hold med cirka 240 gymnaster, der har alt fra amatører og små børn til de professionelle, så man kommer til at opleve alt muligt såsom "forældre barn gymnastik", helteyoga, flere springhold i alle aldersgrupper, Zumba, Bodypump og meget, meget andet.
Der vil også være gæstehold fra DGI Storstrømmen/NØG Masterrep, ligesom klubbens eget DGI Hold Mini Syd vil optræde.
To nye faner skal indvies, og der kommer besøg af Danmarkssamfundet.
- Vi glæder os til og håber på en fyldt hal med masser af glade mennesker, nu hvor vi igen tør være sammen efter coronaen, siger formanden for foreningen Anita Munk.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker