Jazz for far, mor og børn
Den ordinære Maribo Jazz-festival er aflyst i 2021, men foreningen bag laver nu en festlig "special day" på Torvet i Maribo, fredag d. 16.7.
MARIBO En spændende jazzdag er blevet gjort mulig, fordi foreningen har fået et fint sponsorat gennem Frie Kulturmidler fra Lolland Kommune til "Familiejazz", og så har mange annoncører og sponsorer i byen valgt at støtte også.
Programmet strækker sig over hele dagen fra klokken 10, hvor en Streen Parade fra campingpladsen vil bevæge sig op igennem byen. Klokken 11 byder borgmester Holger Scou Rasmussen, og så er der familiejazz til ca. 12.30 med Stine Michel og EventyrOrkesteret. Koncerten tager udgangspunkt i Stines eventyrunivers med digterfrøer, en kyssesyg mistelten og Rumlerikke - skovens sidste heks.En oplevelse for både børn, forældre og bedsteforældre
Herefter komer de øvrige deltagere på scenen og spiller til 16.45, heriblandt.
Doc Houlind Revival All Stars, der spiller New Orleans jazz fra revivalperioden i 60'erne og 70'erne. Den traditionelle jazzmusik hyldes i den grad af entusiastiske bandmedlemmer, der alle brænder for denne genre.
Århus -legenden Lars Dalsgaard giver den også gas på festivalen med sin saxofon og klarinet, hvorfra han kan trylle de vildeste vibes. Af jazzkendere betragtes Lars Dalsgaard som en af de absolut fineste repræsentanter for New Orleans-traditionen, som han fortolker med stor erfaring. Oprindeligt er LD klassisk uddannet, men har på studieture til USA og New Orleans fundet kærligheden til jazz
Blå Mandag Jazzband. Repertoiret er flot, happy New Orleans -og dixielandjazz, der toppes med den enestående, powerfulde stemme, som Lisa M. Bentzen bidrager med.
Gregory Boyd's Big Gumbo: "The Big Gumbo Show" er New Orleans musik, når det er bedst og performet af Gregory Boyd, som selv er opvokset i New Orleans. GB har formået at samle en kvartet af de ypperste musikere, som alle hylder NO-traditionen og Funky Mardi Gras favoritterne. Björn Ingelstam (S), som er en del af enn nye, unge generation af musikere i Øresundsregionen. B.I. er eminent på sin trompet, og samtidig er han en underholdende entertainer med en fantastisk nærværende kontakt til sit publikum. Sædvanligvis opholder Björn Ingelstam sig i New York har tidligere spillet i Maribo. dbr
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned