Julefodbold genopstår som Jule cup
Nakskov Idrætscenter overtager den traditionsrige juleturnering i fodbold. Privatfoto
Privat
NAKSKOV: Når der traditionen tro skal afholdes indendørs julefodboldturnering i Nakskov Idrætscenter 2. juledag, bliver det med en ny arrangør.
FC Nakskov har de sidste mange år stået som arrangør af juleturneringen, men har nu overdraget turneringen videre til Nakskov Idrætscenter, som i år vil stå som arrangør af julefodbolden 26. december under navnet Jule cup 2022.
Juleturneringen har været aflyst de sidste to år grundet corona, men nu bliver den altså igen afholdt i Nakskov Idrætscenter, som nu også bliver vært. Turneringen hører til en af Danmarks ældste indendørsturneringer og afvikles for 59. gang i år.
- Vi har i Nakskov Idrætscenter stor interesse i, at der stadig er denne juletradition i Nakskov Idrætscenter 2. juledag, og efter en god drøftelse og dialog med FC Nakskov kører vi nu turneringen videre, siger halsinspektør Morten Ahlefeldt Hansen og fortsætter:
- Turneringen bliver kørt videre i samme ånd, og i år supplerer vi de nuværende rækker, som er en herrerække, old boys- og veteranrække, med en mixrække.
Der er mere info om turneringen på www.nakskovic.dk og Nakskov Idrætscenters facebookside.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned