Julemarked på gammel skole i nye klæder
Fjelde skole som er blevet til "Fjelde Guesthouse". Foto: Foto: Privat.
Foto: Privat.
Fjelde skole på Engestoftevej 1 ved Sakskøbing byder indenfor til julemarked og åbent hus.
- Velkommen til vores første intime julemarked, som vi håber vil blive til en tradition.
Sådan siger det islandske par Reynir og Ríkey, som i efteråret 2015 købte den gamle skolebygning i Fjelde. Parret, som er henholdsvis tømrer og designer, tog selv fat på den store ombygning for at udleve deres drøm som værtspar for overnattende gæster. Efter en omfattende renovering åbnede stedet, som nu hedder "Fjelde Guesthouse" i foråret 2016 - og lige siden har der været travlt.
Et af de nye tiltag er åbningen af den lille Fjelde Butik, som har et alsidigt udvalg af kunsthåndværk og design.
I den gamle skolestue er selve julemarkedet. Her finder du islandsk design, vintage julepynt, dejlig 100 procent dansk honning fra Sandhagen & TjæreBigård samt et varieret udvalg af bi-produkter, blandt andet smukke hjemmelavede sæber, salver og lys.
Det Gule Hus, Saxenhøj, er præsenteret ved et spændende udvalg af kunsthåndværk. Der vil også være et lille krea-hjørne for børnene.
Derudover vil der være åbent hus lørdag 30. november og søndag 1. december klokken 10-16, begge dage, så man har mulighed for at se alle værelser og den store forvandling, skolen har gennemgået.
I den gamle gymnastiksal er der en hyggelig julecafé, som byder på mundgodt.
Vi glæder os til den første weekend i advent med dig, slutter Reynir og Rikey.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker