Juleoptog og risengrød på Torvet
Foreningsliv og institutioner vil være med i marchen - her er det nogle børn, der nød at være med til at skabe julestemning i gaden sidste år. Foto: Lene Hanen
Lene Hanen
Søndag den 16. december bliver en fantastisk dag i Maribo med Juleoptog, gratis risengrød, kåring af årets julemand og næstsidste trækning i Maribo Handels store julekonkurrence, hvor gevinsten denne gang er et gavekort på 7.500 kroner.
Juleoptaget begynder klokken 13 ved MariboHallerne, hvor årets julemand kører i spidsen for optoget og fra sin kane smider karameller ud til børnene.
Optoget ankommer på Torvet klokken cirka 13.30 hvor årets julemand afsløres og bliver optaget i Maribo Julemandslaug. Det vil samtidig blive offentliggjort, hvem der har vundet de tre uge-konkurrencer i Lollands-Posten om at gætte navnet på Årets Julemand. Der vil være præmier til de bedste hold i marchen, ligesom der vil også blive serveret risengrød og juleøl til alle.
Klokken 15.15 vil der være trækning i Maribo Handels julekonkurrence, så en heldig vinder får et gavekort på 7.500 kroner. Det sidste gavekort på 10.000 kroner trækkes den 23. klokken 15.15 på Torvet. Man kan få - og aflevere - udfyldte lodder ved køb i byens butikker helt indtil dagen før alle trækninger.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned