Juletræet på Axeltorv tændes på fredag

Forhåbentligt dukker lige så mange mennesker op til juletræstænding som sidste år, hvor dette stemningsfulde billede stammer fra. Foto: Jan Knudsen

Snart kommer der blus på Nakskovs juletræ.

Offentliggjort Sidst opdateret

Selvom det meste er, som det plejer, er der alligevel ting, som skiller sig ud i forhold til julens indtog i Nakskov 2019.

Eksempelvis tændes byens juletræ en uge tidligere end normalt.

Det skyldes primært Black Friday, som i år falder på den 29. november, at Nakskov Handel & Erhverv har valgt at sætte strøm til lysene på juletræet allerede fredag den 22. november - for at den traditionsrige juletræstænding ikke ganske skal drukne i den store sorte tilbudsjagt.

I år er det julemanden, som tænder Nakskovs juletræ - og det sker altså på fredag 22. november klokken 17.