Jysk vil flytte tilbage til Nakskovs centrum
Jysk ønsker at rive bygningerne på Østergade 14-16 i Nakskov ned for at give plads til ny Jysk-butik. Foto: Lisbet Rasmussen
Lisbet Rasmussen
Efter sommerferien bliver Østergade 14 og 16 revet ned for at give plads til en ny Jysk-butik - hvis ellers alt går efter planen.
NAKSKOV I 2008 flyttede Jysk sin butik fra Østergade midt i Nakskovs centrum ud til Stavangervej 17 i byens industrikvarter.
Nu har Jysk planer om at flytte tilbage til den gamle matrikel i Østergade - dog først efter at de gamle bygninger er revet ned for at give plads til en splinterny butik.
Jysk, som ejer bygningerne, har opsagt alle lejemål på matriklerne, og der har længe verseret rygter i Nakskov om, at Jysk ville flytte ind til centrum igen.
Afventer lokalplan
- Vi afventer i første omgang, at en lokalplan skal give grønt lys for, at vi kan rive de nuværende bygninger ned, oplyser Anders Græsbøll Buch, communications consulant hos Jysk.
- Det er en forudsætning for, at vi kan flytte. For de nuværende bygninger i Østergade er ganske enkelt i for dårlig stand til, at vi kan indrette en ny Jysk-butik der, fortsætter han.
En nedrivning vil tidligst gå i gang efter sommerferien. En ny butik bliver omkring 1.600 m2.
Hvornår en ny butik slår dørene op i Østergade, kan Jysk endnu ikke sige med sikkerhed.
- Men der går nok et par år, spår Anders Græsbøll Buch og slutter:
- Vi lukker butikken på Stavangervej og flytter den ind på Østergade, hvis det hele går efter planen. Og butikken på Stavangervej holder selvfølgelig åbent helt til, en eventuel ny butik på Østergade er klar til åbning.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker