Seks nye medlemmer har indfundet sig i dette forår blandt krolfspillerne i Doktorparken. Yderst til højre er det således den rutinerede golfspiller og debuterende krolfspiller Carsten Lauland midt i debuten. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Med et solbeskinnet græstæppe og nyrenoverede huller blev der budt velkommen til årets første hold krolfspillere i Doktorparken.
Kim Møller PedersenKimMøller Pedersen
OffentliggjortSidst opdateret
SAKSKØBING Jovist blev der snakket om forårskåde køer. Men det var nu køller og kugler, der forrige torsdag var i centrum i Doktorparken. Mellem træer, buske og huller med numre blev der hyggesnakket og svinget igennem for første gang i år. Og det kunne mærkes blandt de 38 spillere, der i første omgang blev "lukket ud" på græs.
- Det er lige, hvad vi trænger til. Og så med solskin foroven, det kan ikke være bedre. Og jeg fik da lagt ud med et hole-in-one på det første hul, lød det om starten på den nye sæson fra krolf-tovholder Kaj Petersen fra Ældre Sagen i Sakskøbing.
En spillemakker fik dog hurtigt fulgt op med et smil og en stille bemærkning til tovholderens friske udmelding:
- Du lavede da også en 10'er på et af de andre huller, lød det tørt.
Så var hyggesnakken tilbage igen torsdag formiddag i Doktorparken.
Der er nu indskrevet 70 medlemmer til krolf hos Ældre Sagen i Sakskøbing, som altid foregår torsdag klokken 9.30 i Doktorparken. Der er plads til flere spillere, hvis nogen måtte have lyst. Forrige torsdag var der først 38 spillere om formiddagen og 12 om eftermiddagen, der spillede i Doktorparken, hvor der forhåbentlig om et par gange igen kan spilles alle samlet på én gang. Opdelingen fortsætter således et par uger mere. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Kaj Petersen er her tæt på at få kuglen i hul. Han sæsondebuterede i øvrigt med et hole-in-one, og så var der lige en enkelt smutter på et andet hul. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde