Katrine er NH&Es nye talerør
Ronni Hansen, formand for NH&E, er stolt over, at planerne om at ansætte en tovholder i byen endelig har båret frugt i form af samarbejdet med Katrine Hartmann. Foto: Lisbet Rasmussen
Lisbet Rasmussen
Som Nakskovs eventmanager skal Katrine Hartmann løfte og udvikle aktiviteter i byen - foreløbig i en tre-måneders periode.
Efter en langvarig forberedende proces gik det pludselig stærkt med planerne om få ansat en citychef, en tovholder eller en eventmanager, som man har valgt at kalde stillingen i Nakskov.
I slutningen af 2019 fik Nakskov Handel & Erhverv (NH&E) en tidlig julegave, nemlig en forsikring om, at Lolland Kommune vil støtte aktiviteter i Nakskov med 300.000 kroner årligt i 2020, 2021 og 2022.
- Vi har arbejdet en del år på at få ansat en person, som både kan tage del i de praktiske ting omkring forskellige arrangementer i byen og også udvikle nye tiltag til gavn for både handelen, erhvervslivet og beboerne på Vestlolland, siger Ronni Hansen, formand for NH&E, som er stolt over, at NH&E nu har ansat 38-årige Katrine Hartmann som eventmanager:
- Katrine bliver nu NH&Es talerør og tovholder for alle de events og begivenheder, der fremover skal stilles på benene i Nakskov.
Erfaren eventmanager
- Jeg glæder mig utrolig meget til at være med til at løfte byen i tæt parløb med samarbejdspartnere som Business LF, Campus Nakskov, Lolland Kommune og foreningslivet, siger Katrine Hartmann, som har arbejdet med oplevelsesøkonomi, siden hun i 2008 flyttede fra København til Nakskov. Bl. a. har Katrine i en årrække været ansat på Nakskov Turistbureau.
Også penge fra NH&E
Pengene fra Lolland Kommune er øremærket aktiviteter i Nakskov. Andre poster, bl. a. aflønning af den nye eventmanager tager Nakskov Handel & Erhverv på sin kappe. Foreningen vil på generalforsamlingen i april diskutere tilskuddets størrelse.
Katrine Hartmann er foreløbig ansat frem til 12. april. Inden da vil en formel ansøgningsprocedure med stillingsopslag og ansøgningsfrist og jobsamtaler være gennemført - og stillingen er Katrine naturligvis velkommen til at søge, på lige fod med andre interesserede, som Ronni Hansen bemærker.
Byens nye eventmanager har kontor i LF Business Box på Axeltorv - på første sal.
Vil du i kontakt med Katrine Hartmann, kan du enten aflægge hende et besøg eller sende hende en mail på katrine@nakskovhandel.dk
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker