Kim Strandsø er Lollands svar på Rossen
Kim Strandø har elsket at synge, lige siden han var en ung knægt. Foto: privat
privat
Kim Strandsø har eget firma, og i fritiden optræder han med tenorsang i musikgruppen Onlynotes.
Vesterborg Det var selveste Lisbet Dahl, dronning af Cirkusrevyen, som spottede, at Kim Strandsø var udstyret med en et usædvanligt godt sangorgan.
- Det var i 1980'erne. Jeg var teenager og stod, sådan for sjov skyld, på Sorgenfri Torv og sang, da Lisbet kom fordi. "Gør noget ved den stemme, så skal du nok blive til noget", sagde hun. Så man kan godt sige, at det er Lisbet Dahls skyld, at jeg fik troen på, at min stemme kan noget særligt, fortæller Kim Strandsø.
Altid sang
Men selvom Kim ikke var stødt ind i fru Dahl på Sorgenfri Torv, havde han nok alligevel givet sig i kast med sangen.
- Jeg har altid sunget. I begyndelsen var det rockmusik; men inden længe faldt jeg for de store operaarier, operetter og musicals, fortæller Kim, som flyttede fra Kokkedal til Vesterborg i 2017.
- Stig Rossen er mit store forbillede, og stemmemæssigt er han nok den, jeg ligger tættest på. Faktisk er et af de numre, jeg sætter størst pris på at fremføre, "Bring him home" fra Les Misérables, som også er et af Stig Rossens store glansnumre.
Egen virksomhed
Endnu er det ikke lykkes for Kim Strandsø at skabe en sangkarriere, som han kan leve af. Så ved siden af musikhobbyen har han eget firma inden for overfladebehandling. I Kem Tec, som er virksomhedens navn, arbejder Kim med flydebeton, som kan rette både gulve og vægge op og skabe en enormt slidstræk overflade. Kunderne er både i landbruget, industrien og blandt private.
Sammen med sin kæreste, Kristina Vejle, og musikeren Max Sydendal danner Kim musikgruppen Onlynotes, som kan hyres til både store og små arrangementer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned