Dec 2018: 200 til morgensang (minigudstjeneste) en onsdag morgen i Sankt Nikolai kirke. Konfirmander deltager, sognepræst Jesper Vigant forestår seancen. Foto: Mogens WarrerMogens Warrer/arkiv
Succes-projekt med morgensang i Nakskov får Den Kirkelige Innovationspris
Lise RavnkildeLiseRavnkilde
OffentliggjortSidst opdateret
Den Kirkelige Innovationspris, der uddeles af Lolland-Falsters Stift blev i sidste uge overrakt til morgensang i Sankt Nikolai Kirke.
Da Jesper Vigant var syg, var det ikke ham men organist Erik Lauge Mikkelsen, som også bærer en væsentlig del af æren for, at morgensang er blevet en succes, når han sammen med kirkesanger Mike Markussen hjælper med de musikalske rammer.
Over 100 mennesker møder hver onsdag op til en halv times morgensang og refleksion i Sankt Nikolai Kirke i Nakskov.
Sognepræst og tidligere skuespiller Jesper Vigant har gennem det seneste år haft succes med at samle både unge og ældre om glæden ved at synge dagen i gang.
Planlægningen af ugens morgensang hjælper konfirmanderne til med, og tilslutningen har været overvældende for både menighed og præst.
Annonce
Derfor var projektet blandt de otte initiativer, som er blevet indstillet anonymt til Den Kirkelige Innovationspris, der uddeles af Lolland-Falsters Stift og med 125 ud af i alt 324 blev det morgensangen der vandt.
- Vi er meget stolte og beærede over, at man har lagt mærke til vores arrangement onsdag morgen. Det er dejligt at se, at det strømmer til med voksne og unge, som sidder sammen i kirken og bliver vant til at komme her for at synge og bede sammen i et utroligt smukt rum, siger Erik Lauge Mikkelsen.
Netop samspillet mellem både kirkens personale, præst og menighed er opskriften på succes, mener biskop Marianne Gaarden.
- Menigheden vil gerne inddrages og føle, at de har medejerskab. Det viser morgensang i Sankt Nikolai Kirke, hvor menighed og konfirmander bliver inddraget i stedet for bare at blive serviceret. Lolland-Falsters Stifts indbyggere har stemt morgensang i Nakskov ind på en førsteplads til årets Kirkelige Innovationspris, og jeg håber, at det kan bidrage til at inspirere andre sogne, der gerne vil tænke nyt og initiativrigt, siger hun.
Flot pris til folkekor - På landemodet onsdag blev den kirkelige initiativpris uddelt. Den gik i år til morgensangen i Sankt Nikolai Kirke i Nakskov. Gennem det seneste år har sognepræst Jesper Vigant haft succes med at samle flere end 100 i kirken for at synge dagen i gang. Otte initiativer var nomineret, og folkekoret fik 125 ud af i alt 324 stemmer. Jesper Vigant kunne ikke selv deltage i prisoverrækkelsen, men en række morgensangere med Sankt Nikolai Kirkes organist Erik Lauge Mikkelsen og kirkesanger Mike Markussen i spidsen modtog den ærefulde pris. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned