Køber søges til malerier
Der er masser af flotte malerier i mejeriet, som er til salg billigt - eventuelt samlet. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Hos Errindlev Mejeri går det trægt med salget af de 700 malerier, som foreningen har ophængt. Faktisk så trægt, at foreningen gerne sælger dem alle samlet, hvis en køber melder sig.
- Vi tænkte egentlig, at det kunne være et godt sted at sælge malerier, da vi opkøbte dem og hængte dem op, men det har vist sig at ikke særligt mange er interesseret i malerierne.
Sådan siger en af ildsjælene bag Errindlev Mejeri Knud Jensen, der er bestyrelsesmedlem og var med til at købe malerierne, som han tænkte kunne være et tilløbsstykke. Men der er for lidt gang i salget, så lige nu kunne han godt ønske sig, at en opkøber meldte sig.
- Det er nogle rigtigt flotte malerier, men noget tyder på, at man skal være specialist i at finde de rigtige købere for at kunne sælge den slags. Der er virkelig mange perler imellem, men det kan være, at vi ikke har den rigtige viden til at finde frem til den rigtige kunde, siger han.
I malerisamlingen er der 700 malerier - og ved første øjekast virker de som i meget høj kvalitet. Også de flotte rammer vil typisk have en vis værdi, som Knud Jensen vurderer, meget ofte overstiger den lave pris, som er sat på malerierne, der sagtens kan koste 100 kroner stykket. Og går man og skal i gang med at indrette et hus med historiske billeder med flotte motiver, så er han altid frisk på en handel.
- Vi kan sagtens finde ud af noget med en mængderabat, for vi vil gerne have solgt ud af malerierne, og nu er mange af dem taget ned og på lager, hvor man kan komme og se dem, siger Knud Jensen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker