Købmanden som byens kulturnerve

Thomas Løje holder gang i Holeby - og søger hele tiden nye måder at udvikle nye tilbud, som byen har glæde af. Foto: Daniel Brøns

Offentliggjort Sidst opdateret

HOLEBY: Efter for 3. gang siden butikkens åbning at have afholdt byfest for alle, har Coma-kømanden Thomas Løje igen understreget, at købmanden er et kulturcentrum i en by. Men han gør også andre ting, der holder Holeby attraktiv.

- Jeg ville synes, at det var kedeligt, hvis man bare kom til sin butik for at gå på arbejde, og ikke var en del af byen, og derfor lægge jeg hvert år sammen med mine venner et stort arbejd i at arrangere noget for byen. Det gør jeg i øvrigt også i Marrebæk, hvor jeg har min anden forretning, siger købmanden, der brænder for at holde liv i den gamle købmands-tradition i Danmark i kraft af en butik, der ikke bare har dagligvarer, men også isenkræmmer-varer, bager, apoteks-udsalg, tips og lotto og meget, meget andet, der er med til at holde hjulene i gang.

- Man kunne helt sikkert ikke overleve på dagligvarer alene, så jeg udtænker hele tiden nye tilbud til byen, siger han og fremviser sin ”mini-havecenter” med masser af planter og tilbehør til haveejerne.

- Og så har jeg indrettet en lille spillehal, som har vist sig at være meget populær, siger købmanden, der ved at indrette spillehallen har været med til at sikre, at byen fortsat har dette tilbud, idet den tidligere spillehal lukkede sammen med kiosken i byen.

- Jeg tror, at jeg kan få mere synergi ud af det, fordi man så lige kan handle samtidig, siger Thomas Løje, der mener, at købmanden er livsnerven for de små byer.

- Vi sikrer jo nogle lokale arbejdspladser, og så er vi med til at sponsorere det lokale kulturliv. Men det er også fedt, at have vores egne aktiviteter, så du kan roligt regne med, at vi også fremover vil holde sommerfest i både Holeby og Marrebæk