Kom gratis på museum
Indtil 1. juni er der gratis adgang på Stiftsmuseet. Foto: Pressefoto
Pressefoto
Stiftsmuseet i Maribo inviterer gratis indenfor til og med maj måned, hvor du blandt andet kan opleve særudstillingen Maribo Minder, ligesom du kan se de andre udstillinger i det spændende museum midt i Maribo.
Udstillingen tager udgangspunkt i genstande og billeder, som museet har lånt af lokalbefolkningen. Den bevæger sig væk fra den traditionelle fortælling om en købstads opståen og udvikling og fokuserer i stedet på lokale emner og minder, set fra en meget personligt vinkel.
Det giver en række spændende nedslag i tid og sted. På den måde får gæsterne en meget personlig indgangsvinkel til fortællingen om købstaden.
Bygger udstilling
Årsagen til, at der gives gratis adgang er, at der lige nu bliver hamret og banket for at opbygge en ny stor særudstilling, der skal formidle de arkæologiske udgravninger, som museet foretager øst for Rødbyhavn forud for den faste Femernbæltforbindelse. En udstilling, hvor stenalderpigen Lola bl. a. præsenteres.
Fra den 1. til den 20. juni er der helt lukket på grund af ombygningen.
Udover at der er gratis entré i perioden, er der også kommet nye åbningstider på Stiftsmuseet, så tjek dem inden besøget. Maribo Minder kan opleves indtil 29. februar. Tjek hjemmesiden for andre udstillinger.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker