Kom til dartens dag
I 2020 fejrede Nakskov Dartklub indvielsen af nye lokaler på Perlestikkergade 23E. Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Søndag 12. februar slår Nakskov Dartklub dørene op for alle, der har lyst til at prøve kræfter med det sociale pilespil. Det er mellem klokken 11 og 15.
NAKSKOV: Nu kan alle i Nakskov prøve kræfter med dartspillet, når Nakskov Dartklub søndag 12. februar mellem klokken 11 og 15 – sammen med en række dartklubber landet over – inviterer til Dartens Dag 2023 i samarbejde med Dansk Dart Union.
På dagen vil der være mulighed for at prøve kræfter med dartsporten, og man møder medlemmer fra klubben og kan høre mere om sporten. Man skal blot møde op i klubbens lokaler på Perlestikkergade 23E i Nakskov.
Klubben stiller pile og skiver til rådighed.
Dansk dart-dille
Det er blevet populært at spille dart. Så populært, at der nu findes hele 146 foreninger rundet om i Danmark, hvor man sammen med andre dart-udøvere kan øve sig i at sig i at ramme de mest pointgivende felter i dartskiven med de let-flyvende dartpile.
Dansk Dart Union (DDU), der er den officielle idrætsorganisation for dart i Danmark, har på blot 12 år oplevet en medlemsfremgang på næsten 120 procent (fra 1.719 medlemmer i 2008 til 3.500 medlemmer i 2021). Dartsporten er dermed en af de få sportsgrene herhjemme, der ikke har oplevet stagnation eller medlemstilbagegang.
Dart er en social og hyggelig indendørssport for alle – uanset køn, alder og fysisk formåen – og sporten kan dyrkes lige fra hyggeniveau til elite-niveau. Dartsporten er let at gå til, og det er nok en af forklaringerne på, at flere og flere danske vælger at starte til dart.
Bevågenhed i udlandet
Også i udlandet nyder dartsport stor bevågenhed og fremgang på flere fronter. Interessen for dartsporten er støt stigende. Sporten bliver i udlandet overværet af millioner af tv-seere, når de store stjerner indtager scenerne på ofte fuldstændig udsolgte arenaer, og senest nåede nyhederne om den engelske kvindespiller Fallon Sherrocks præstationer ved VM 2020 ud på forsiderne verden over.
Læs mere på www.dartensdag.dk
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker