Koncert med hitmager i Nakskov
Troels Gustavsen var tidligere en del af duoen NOAH. I dag dyrker han sin solokarriere. Pressefoto
Pressefoto
Troels Gustavsen giver koncert i Sankt Nikolai kirke torsdag 1. december klokken 20.
NAKSKOV: i efteråret tager Troels Gustavsen ud på en større danmarks-turné, hvor han blandt andet besøger Nakskov for at give koncert i Sankt Nikolai kirke torsdag 1. december klokken 20.
Troels, som før var kendt sammen med Lasse Dyrholm i duoen NOAH, satser nu på en solokarriere, hvor han blandt andet inviterer til stemningsfulde koncerter rundt om i landets kirker. Med højt til loftet leverer han sine sange akustisk.
Med en perlerække af storstreamende radiohits i bagagen er sangeren og sangskriveren garant for dansksproget pop fra allerøverste hylde med sin velkendte, ærlige nordisk tone. Siden gennembrudssinglen ’Alt Er Forbi’ i 2012 har han markeret sig med en flere dobbeltplatinvindende-hits som ’Over Byen’ og ’Det’ Okay’.
Med sit seneste album ’Det Sådan Mit Hjerte Ser Ud’, der udkom i september 2021, har Troels endnu engang markeret sig markant på radio med hit-singlerne ’Knuste Hjerter’, ’Giv Mig Tid’ og ’Lykkelig Fortabt’. Troels kunne også opleves blandt de optrædende til støttekoncerten for Ukraine foran en fyldt Rådhuspladsen i København tidligere på året, med sin nye julesang ’Tænd Et Lys’.
Billetterne til koncerten er allerede sat til sag og kan købes i Meny og i Tropehuset.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde