Koncert og jødisk visdom i Hunseby Kirke

Klezmer Duo har - som navnet antyder - godt styr på at fortælle ved hjælp af klezmermusikken, der nu kan opleves i Hunseby Kirke. Foto: Pressefoto

Søndag den 25. august kl. 19.00 besøger "Klezmer duo" Hunseby kirke for at spille og fortælle. Der er gratis adgang og kaffe og kage efter koncerten, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den jødiske fortælletradition er underfundig, overraskende, humoristisk og præget af dyb livsvisdom. Langt de fleste beretter om tro, værdier, tradition og etik og mange af dem stammer fra de jødiske skrifter Talmud og Midrash.
En af de elskede figurer der optræder igen og igen er den vise Kong Salomon. I Hunseby kan du opleve en buket af jødiske fortællinger. Historierne går hånd i hånd med klezmermusikken, som fremføres.