Løbeglade legehelte i Nakskovs gader
Helteløbet løbes til fordel for Børneulykkesfondens Legehelte. Foto: PR
PR
Giv den gas som en vaskeægte superhelt til Det Virtuelle Helteløb i Nakskov.
NAKSKOV Det er fuld fart frem og godt humør, når Danmarks små og store superhelte løber afsted til Det Virtuelle Helteløb i Nakskov fra 30. april til 2. maj. Det Virtuelle Helteløb er et familieløb, hvor det ikke handler om at nå først i mål, men derimod om at have det sjovt under løbet, imens man gør en forskel for indlagte børn i Danmark.
For hele familien
Der kommer sus i heltekapperne, hvad enten man vælger at spurte, gå, hinke eller hoppe sig gennem ruten. Til Det Virtuelle Helteløb løber familier sammen, men hver for sig. Der vil derfor ikke være nogen fælles start, og som deltager vælger man selv hvor og hvornår løbeturen skal foregå. Måske det bliver en tur på vejen, på stranden eller i skoven - det er helt op til de enkelte familier. Til Det Virtuelle Helteløb bliver alle deltagere forvandlet til superhelte med heltemasker og heltekapper i enten blå, grøn, orange, pink eller gul farve. Inden løbet er der selvfølgelig virtuel opvarmning med Legeheltene, så alle er varme og helt klar, når ruten skal tilbagelægges.
Løb for et godt formål
Det Virtuelle Helteløb arrangeres til fordel for Legeheltene, som arbejder for at skabe mere aktiv leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn mellem 0-14 år, der hvert år indlægges i Danmark. Løbet støttes af APOVIT®, Bodenhoff og REMA 1000.
Formålet med løbet er både at inspirere familierne til at komme op af sofaen og komme ud og være aktiv. Samtidig skal løbet sætte fokus på Legeheltenes arbejde rundt om på de danske hospitaler.
Det koster 100 kroner at deltage i løbet. Pengene går til Børneulykkesfondens Leghelte.
Læs mere og køb billet på helteloebet.dk
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub