Loppemarked er flyttet

Tidligere brugte loppemarkedet tid på at sætte ting i kasser og fragte dem 50 meter ned ad gaden til torvet. Men det er nemmere at bede folk om at komme op og se det hele, mener Jørgen Brødder. Foto: Daniel Brøns

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIBO: Går du og leder efter Maribo Boldklubs Venners loppemarked på torvet i Maribo, så er de ikke længere nede på torvet.

Men de bor tæt ved, så man kan på under et minut gå op til deres møbelmarked samt bog og loppemarked ved Hattens Gård i Jernbanegade.

- Vi synes, at det gav mening at samle alle aktiviteter ét sted, så folk nemt kan få hjælp til at finde alle vores gode ting, siger formanden for den velgørende støtteforening Jørgen Brædder.

Der vil hver 2. lørdag i lige uger være åbent fra klokken 9.30 til 13 resten af sommeren.

Desuden vil der ved onsdagsmarkederne være åbent fra klokken 10 til 17.

Der er onsdagsmarkeder fra på onsdag den 29. juni.

Lopper hentes med tak. Ring 60 49 73 28.