Lopper den for spejderne
Standene er næsten udsolgt til årets loppe- og kræmmermarked på Engtoften i Nakskov. Foto: Privat
Privat
Bankoforeningen til støtte for De blå Spejdere i Nakskov afholder kræmmer- og loppemarked.
Årets marked til fordel for De blå Spejdere i Nakskov finder sted lørdag 24. august fra klokken 10 til 17 og søndag 25. august fra klokken 10 til 15 på grunden ved Spejderhytten på Engtoften 14 i Nakskov.
Begge dage er der gratis indgang.
- Vi er tæt på udsolgt af stande. Det vil sige, at vi regner med at få solgt 33 stande i år, hvilket er over dobbelt så mange som vi solgte i 2018, fortæller Marck fra bankoforeningen.
Årets marked byder også på særlige tiltag for udsatte familier, som den humanitære forening AUC står for.
En anden nyhed er "Plant et flag". Her koster et flag 10 kroner, og det "vindende" flag får en præmie på 500 kroner. Der vil også være tombola begge dage med flotte gevinster, som er sponsoreret af Lollands erhvervsliv.
Til børnene er der en fiskedam, hvor de for en 10'er kan fiske sig til en overraskelse.
Som noget nyt i år er der også helstegt pattegris, som Hos Nielsen fra Axeltorv kommer og laver. Der vil ydermere under hele markedet være salg af franske hotdogs, grillede pølser med brød, sodavand og øl - alt sammen til familievenlige priser.
Vi har ydermere tilbudt AUC som holder til i Nakskov at de kan få stillet et areal til rådighed langs spejderhytten som de har fuld rådighed over så de der kan forsøge at tjene lidt penge til det flotte arbejde som de laver, de kan også tilbyde nogle af de udsatte familier de hjælper at de kan komme op og sælge lidt ud af det de ikke længere bruger, dette tiltag er vi meget spændte på.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub