Løve apotek åbner ny butik
Et nyt apotek åbner i denne uge, og Ole Lystrup glæder sig til at byde velkommen fredag. Foto: Torben Larsen
Torben Larsen
Løve Apoteket, der i dag ligger i LollandsCentret får nu en ny filial ved siden af SuperBrugsen i Maribo. Også et mødelokale bliver der plads til i den nye filial, der bliver en del større end den første i byen.
MARIBO Beliggenheden og nem handlemulighed er vigtigt. Så selv om det kun er knapt tre år siden, at det første løve apotek blev åbnet i hjertet af Maribo, ved Lollands Centret, har apotekets ejer Ole Lystrup Ivesen valgt at åbne et sted mere.
For Ole Lystrup Iversen handler det om at forstå kundernes behov:
- Hvis vi skal fortsætte med at levere vores gode service og hurtige ekspedition, er det simpelthen blevet nødvendigt at udvide, så vi kan servicere en voksende kundekreds fra områderne omkring Maribo, siger han.
Den nye butik er betragteligt større end løve apotek i Lollands Centret. Så stor, at filialen også kommer til at byde på et mødelokale, som kan rumme op til 80 personer - og det ser Ole Lystrup Iversen store fordele ved.
- Det skal bestemt ikke udelukkes, at mødelokalet skal kunne udlejes i fremtiden, udtaler Ole Lystrup Iversen, der blandt andet også tænker, at Femern Bælt-projektet kan benytte den centrale beliggenhed til at holde møder.
Som i de fire øvrige løve apoteker på Lolland-Falster vil indretningen i den femte filial bære præg af løve apotekets varemærke; flotte trægulve og en stor plantevæg.
Ole Lystrup Iversen fejrer åbningen den 4. september kl. 8 med en masse gode tilbud og goodiebags til de første, som møder op ved åbningen. I alle løve apotekets butikker på Lolland-Falster, kan kunderne er der 20 procent på alt - dog ikke lægemidler - 4. og 5. september.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned