Løve Apotek indfører nummersystem
Apoteker Thomas Sevel ved det nye nummersystem, som blev indviet i fredags på Nakskov Løve Apotek i Nygade. Foto: LR
LR
Nakskov Løve Apotek har indført nummersystem.
Apoteker Thomas Sevel har altid været modstander af kø-nummersystem, da han mener, at det er udtryk for, at apoteket har for få ansatte.
- Men nu er vi så at sige blevet indhentet af udviklingen, sukker han, da Extra Posten besøger apoteket for at tage et billede af den nye, sorte stander, hvor kunderne i fremtiden skal trække et nummer.
Thomas Sevel forklarer:
- Vi kan simpelthen ikke skaffe nok personale til apotekets ekspedition. Derfor er jeg blevet nødt til at bide i det sure æble og indføre nummersystem.
Det skal lige siges, at det kun er apotekeren, som ikke bryder sig om det nyindførte system. Alle hans medarbejdere har i årevis været fortalere for nummersystemet, som de finder mere retfærdigt over for kunderne. Når man trækker et nummer, kan man skanne sit sygesikringsbevis ind og dermed gøre ekspeditionen hurtigere.
Thomas Sevels to andre apoteker, Apoteket Havnegade og Sakskøbing Løve Apotek har for længst indført kø-nummersystem, så det er vel på sin plads, at hovedapoteket nu også følger med tiden, indrømmer apotekeren.
De tre apoteker beskæftiger til sammen 25-30 medarbejdere og har dagligt omkring 1.000 ekspeditioner ? heraf cirka 600 på apoteket i Nygade.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub