Lyrisk Vendekreds i Richard Winthers Hus
Jesper Lützhøft er vært ved et af arrangementerne. Foto: Pressefoto
Pressefoto
De sidste to søndage i august er der ekstra attraktioner i det fantastiske Richard Winthers hus i Vindeby på Vestlolland, når den næsten lokale digter Jesper Lützhøft som vært inviterer lyriske og musikalske venner til at læse op og spille klassisk musik for de besøgende.
VINDEBY: Søndag d. 23. august medvirker Lyrikeren Lene Henningsen, digteren Peter H. Olesen og cellisten Tobias van der Pals med Jesper Lützhøft som vært.
Søndag d. 30. august medvirker digterne Marianne Larsen og Nina Malinovski og fløjtenisten Anna Juuliska Nykvist - også denne gang med Jesper Lützhøft som vært.
Begivenhederne finder sted hhv. kl. 14.30 og kl. 16.00, og det foregår i al sin enkelhed på den måde, at musik efterfølges af oplæsning, der efterfølges af musik, der efterfølges af oplæsning osv. i ca. 50 minutter - så holdes der en lille pause inden seancen gentages, men hvem ved, om ikke de medvirkende finder på noget nyt 2. gang?
Når man har betalt sin entre til museet, er det gratis at overvære oplæsningskoncerten. Det vil være muligt at snakke med de medvirkende kunstnere og evt. købe bøger mm., der kan blive signeret af forfatter eller musiker.
Det er blevet muligt at realisere de to søndages arrangementer takket være statens pulje til kulturarrangementer i en Corona-tid, og der vil derfor blive taget behørigt hensyn til afstandskrav og andre foranstaltninger.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned