Månevandring på biblioteket
Mød astrofotograf Jakob Arthur Andersen på Nakskov Bibliotek 2. september. Foto: PR
PR
I september er der guf for alle, som interesserer sig for rummet, når Nakskov Bibliotek inviterer både til udstilling og foredrag om de yderste, kendte rumterritorier.
NAKSKOV Onsdag 2. september klokken 17 til 18.30 inviterer Nakskov Bibliotek på foredrag med astrofotograf Jakob Arthur Andersen.
Den rutinerede fotograf forklarer bl.a., hvordan man tager man et godt billede af månen? Hvordan tager man egentlig et billede af et himmellegeme, som er 384.000 km væk fra jorden, og som kan reflektere op til 12 procent af det sollys, som rammer det?
Alle kan tage et billede af månen i dag. Næsten alle har et kamera i deres lomme. Derfor har mange også oplevet at forsøget med at tage et månebillede ofte resulterer i en måne, der ligner en 60w pære, som blot hænger på himlen.
Jakob Arthur Andersen bor på Falster, hvor den mørke himmel gør astrofotografi mulig. I foredraget fortæller han om de teknikker og det udstyr, han bruger for at kunne tage billeder af månen under meget høj forstørrelse. Han vil også komme ind på de udfordringer og oplevelser, han har haft i forbindelse med sit virke som astrofotograf.
Billetter til foredraget kan bestilles på lollandbib.dk.
Foredraget er arrangeret af LollandBibliotekerne i forbindelse med vandreudstillingen "Rundt om Månen", der kan ses og opleves på Nakskov Bibliotek i perioden fra. 31. august -10. september.
Rundt om månen
Dansk Selskab for Rumfartsforskning fejrede i efteråret 2019 sit 70-årsjubilæum og samtidig 50-året for landingen på Månen med udstillingen "Rundt om Månen" på Rundetårn i København.
En mindre del af udstillingen kan ses i Nakskov Biblioteks mødesal i perioden 31. august-10. september i bibliotekets åbningstid.
Udstillingen rummer en mængde billeder og plancher med oplysninger og fokus på det amerikanske Apollo-rumprogram, der samtidig satte de første mennesker på Månens overflade i 1969.
Udstillingen er opsat af bibliotekets medarbejdere og Ole Henningsen, Søllested, der har været medlem af Dansk Selskab for Rumfartsforskning i 60 år. Han udstiller selv en række nyere og ældre bøger om Månen og om rumfart, ligesom han udstiller en stump af Månen i form af et lille stykke af en meteorit, der stammer fra Månens overflade.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned