Maribos trold bliver fem meter høj og pyntet med Thomas Dambos kendte fuglekasser. Foto: Tegning: Thomas DamboThomas Dambo
Maribo Craft Days har skaffet en Thomas Dambo-trold til Maribo.
redaktionen redaktionen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO - Nu kan vi endelig begynde at glæde os til en trold. Alle tilladelser er så godt som i hus. Så nu tør vi godt fortælle, at der kommer en Thomas Dambo-trold til Maribo, lyder det fra folkene bag Maribo Craft Days.
Trolden har længe været tegnet, og ønskeplaceringen er fundet. Og nu er det ganske vist, Maribo får sin egen trold i området tæt på Frilandsmuseet og amfiteatret Hylddalen.
Trolden skal fremstilles i samarbejde med frivillige fra lokalområdet. Arbejdet sættes i gang ugen inden festivalen for håndarbejde, håndværk og bæredygtighed og forventes at blive gjort færdig i begyndelsen af festivalugen.
Troldejægere kan allerede nu glæde sig over, at trolden bliver stående mange år fremover.
- Maribo Craft Days har i år stort fokus på bæredygtighed. Flere af vores aktører i år arbejder med bæredygtighed på flere planer. Derfor synes vi, Thomas Dambos koncept med at fremstille store kunstværker primært af genbrugsmaterialer passer perfekt til vores festival, fortæller projektleder Lasse Schwartz.
Annonce
Trolden i Maribo kommer til at kunne ses. Den bliver fem meter høj og pyntet med Thomas Dambos kendte fuglekasser.
Lolland Kommune, Landdistriktspuljen og LAG har støttet projektet med penge, så det er blevet muligt for Maribo Craft Days at søsætte det store projekt.
Genbrugskunstneren Thomas Dambo er bedst kendt for sit verdensomspændende troldeprojekt, der til dags dato tæller 80 skulpturer fordelt over 10 lande. Skulpturerne, som er konstrueret af genbrugstræ, trækker mennesker fra nær og fjern ud i naturen, på eventyr og troldejagt. Thomas Dambos værker sætter fantasien i gang samtidigt med, at de er et konkret eksempel på det massive spild og den uudnyttede værdi, der ligger og roder rundt i verdens skraldespande.
Vil man være med til at fremstille trolden som frivillig, kan man kontakte Amalie Knirke Thylkjær Jensen på amalie@ivaerksaetterlolland.dk
Også på øen Egholm i Limfjorden har Thomas Dambo fået anbragt en trold. Foto: privatprivat
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned