Mere plads til naturplejere
Gederne holder blandt andet Havtorn og Skovfyr i skak, så andre planter kan komme til. Det samme kan sjældne insekter. Pressefoto.
Pressefoto
På Banedanmarks nedlagte godsbaneterræn ved Rødbyhavn passer geder og æsler året rundt naturen til gavn for sjældne planter og dyrearter. Nu får dyrene næsten dobbelt så meget plads.
RØDBYHAVN: I området færdes 20 geder og tre æsler, der æder buske og træer - og dermed er med til at pleje naturen på en skånsom måde, og nu får de firbenede hjælpere endnu mere grønt at gnaske sig mætte i.
Og nu udvides området fra 14 til 24 hektar med hjælp af to skoleklasser fra Rødbyhavn Skole. Sammen med Banedanmarks naturfolk skal eleverne være med til at fjerne det eksisterende dyrehegn og lukke dyrene ind på det nye naturareal ved siden af.
Banedanmark oplyser, at arter som Blåvinget steppegræshoppe og Natlyssværmer får gavn af naturplejen, ligesom mange planter klarer sig dårligt, hvis de ender i skygge bag høje træer og buske.
Det er Banedanmarks ansvar at passe og pleje naturen på det nedlagte baneterræn, og selskabet oplyser, at det har givet rigtig gode effekter på det eksisterende areal, at dyrene holder væksten nede. Det giver altså mere diversitet," oplyser Sebastian Klint Grønbæk fra Banedanmark - og tilføjer, at man har fundet en ny art snudebille på arealet.
Alle er velkomne til at gå på opdagelse og klappe dyrene, hvis de ellers er i humør til det.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker