Tina Brandt er for nylig blevet ansat som den tredje i The Green House, hvor Jonas Sylvester Kaspersen er projektleder. Foto: David ArnholmDavid Arnholm
The Green House i Maribo, der hjælper iværksættere og unge på vej, er I konstant udvikling og har flere arrangementer planlagt.
David ArnholmDavidArnholm
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Der sker ting og sager i The Green House - mødestedet på en af Maribos bedste beliggenheder på hjørnet lige ved Hotel Søparks parkeringsplads. Her mødes unge, iværksættere og tilflyttere, og mens coronaen har tvunget The Green House til at holde lukket, er lokalerne blevet opgraderet.
Elever fra FGU Lolland-Falster har nemlig bygget et stort podium til det ene hjørne af lokalet. Materialerne har Meny sponsoreret, og podiet er med til at gøre det hele lidt mere hyggeligt.
En anden nyskabelse er en maskine, der kan lave tryk på T-shirts, ligesom The Green House har udstyr til at lave podcasts. Der er med andre ord gode muligheder for at lade kreativiteten blomstre.
- Vi kan få ting til at ske, og der er kort fra tanke til handling, fortæller projektleder Jonas Sylvester Kaspersen og forklarer, at det hele handler om at få folk til at mødes, tale sammen og inspirere hinanden eller samarbejde.
- Der kommer nogle synergier ud af det, fordi man kan komme ud at møde hinanden, siger Jonas Syvester Kaspersen og tilføjer, at det kan ske til en fællesspisning, en musikaften, et netværksmøde eller bare over en af de kopper "go' kaf''", huset byder på.
Annonce
- Lokalerne skal i brug af så mange som muligt. For jo flere, der kommer ind, des flere vil mødes, og det vil skabe samarbejder og forståelse af, hvad de andre laver, siger han og tilføjer, at tingene ofte vil løfte sig, når man arbejder sammen.
The Green House i Maribo har fået en maskine, der kan lave tryk på T-shirts. Den glæder projektleder Jonas Sylvester Kaspersen sig til at se blive brugt af kreative sjælde. Foto: David ArnholmDavid Arnholm
Flere finder vej
Han oplever også, at flere og flere har fået øjnene op for stedet og nu selv henvender sig med idéer. Bandet Resonance henvendte sig for eksempel med et ønske om at kunne bruge The Green House som øvelokale.
Her er der i forvejen en scene, og inden coronaen lukkede landet, var det blevet lidt af et tilløbsstykke, når der var jam og "åben scene", hvor alle kan komme at give et nummer.
De aktiviteter vender tilbage, ligesom der er meget mere på vej. 4. juli står den for eksempel på "Beer, Art & Tapas". Og hen over sommeren vil der blive vinylaftener, hvor man kan troppe op med en grammofonplade, man gerne vil spille for andre.
Men man kan også selv byde ind, hvis man har idéer.
- Vil du gerne starte noget op, der ikke eksisterer, er det her et godt sted at gøre det, for der er nogle muligheder og et netværk og nogle ressourcer, så du ikke skal starte fra bunden, forklarer Jonas Sylvester Kaspersen, som også arbejder på at få aftaler med lokale iværksættere om at sælge deres produkter i The Green House.
Det har i øvrigt også et samarbejde med Mikronet, som er et netværk for freelancere, selvstændige og andre små virksomheder. Det netværk fylder snart 15 år, og det fejres i The Green House 11. september. Til efteråret er der også planer om et arrangement, hvor man kan hjælpe hinanden med at indberette moms, og det er endnu et godt eksempel på, hvor bredt The Green House favner.
Seneste artikler
Lokale MF'ere i spidsen for nyt, stort udvalg
Friluftsbad kan endelig åbne
Stort panttyveri fra ø-butik
Ildsjæle stablede åbningsfest på benene og betalte det hele selv
Ny opgørelse: Så mange på LF har langt til offentlig transport
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Skabte uro i lægeklinik
Efterlyser vidner i sag om grov vold