Motionsstudie i østbyen
Lene Ulrik (tv) og Hannah Smith er sammen om konceptet, som nyder stor opmærksomhed. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
US Studio, der siden januar har eksisteret på adressen Vesterbrogade 29 flytter nu ud i det østlige industrikvarter i flotte lokaler.
MARIBO Motion og velvære gennem holdtræning. Det er nok den mest præcise betegnelse man kan give konceptet bag US Studio, der inden coronakrisens start åbnede i Maribo på Vesterbrogade. Her fik konceptet hurtigt fat i mange lokale, så nu skal konceptet udvikles på Werner Larsens Vej, hvor motionscenteret Fit4Life tidligere holdt til.
Halvdelen af de flotte lokaler er nu overtaget af Lene Ulrik og Hannah Smith, der sammen driver det nye koncept, der udelukkende består af holdtræning for krop og sjæl. Som Lene Ulrik fortæller:
- Vores plan er at tilbyde noget for alle fra børn til pensionister, og lige nu har vi stor succes med blandt andet Zumba, Newline Dance og forskellige former for intens motion, der får pulsen helt op, siger hun.
Også Yoga,Qigong og anden mental træning er på programmet - ligesom meget, meget andet. Normalt er de to iværksættere trænere i forløbene, men ellers har de lejet andre trænere ind, fortæller Lene Ulrik.
De to iværksættere er begge bosat lokalt. Lene Ulrik har i en årrække trænet i Holeby-Bursø Gymnastikforening og bor i Maribo, mens Hannah Smith er nylig tilflytter og bor i Slemminge. dbr
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde