NÆVEKAMPE I IDRÆTSHALLEN
Det lokale boksetalent Sebastian Larsen deltager i stævnet, som markerer BK Ørnens 90-års jubilæum. Privatfoto
Privat
Kom til boksestævne i Nakskov Idrætscenter og få en forrygende aften med masser af action i ringen.
NAKSKOV: Bokseklubben Ørnen fejrer sit 90-års jubilæum med ramasjang, når klubben inviterer til boksestævne lørdag 25. marts i hal 1 i Nakskov Idrætscenter.
Mød op og oplev de internationale ringkampe mellem lokale og tyske amatørboksere.
- Det er mere end syv år siden, at vi sidst afholdt et stævne - ikke mindst på grund af corona. Men nu skal klubbens 90 år fejres på alle tangenter, så vi har hyret professionelle til at stå for lyd og lys, og så har vi været så heldige, at en masse lokale sponsorer har støttet os, siger Jan Rasmussen, formand for BK Ørnen.
I ringen vil publikum kunne opleve et hold af lokale Nakskov-drenge suppleret med boksere fra Sakskøbing, Nykøbing og Vordingborg, som vil stå klar med bokshandskerne oppe i mødet med boksere fra en række nordtyske bokseklubber, som vil ankomme i busser for at deltage som modstandere i det store amatørstævne.
En aften for drengene
Jan Rasmussen håber, at der bliver fyldt på tilskuerpladserne i Hal 1 til et festligt stævne.
- Dørene åbnes klokken 18. Selve stævnet begynder klokken 19 og varer nok til henad midnat - en rigtig drenge/ herreaften, hvor der naturligvis også er plads til par, lyder det beroligende fra Jan Rasmussen.
Har man lyst til at begynde aftenen med en gang spisning, så tilbyder Nakskov Idrætscenters café fra klokken 17 en hårdtslående gang chili con carne.
Billetter til boksestævnet købes ved indgangen til den nærmest uhørt billige pris af 50 kroner.
Boksning og chili con carne koster 150 kroner og skal bestilles/ købes på www.nakskovic.dk eller i receptionen i Nakskov Idrætscenter.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker