Klokketårnet som det (måske) ser ud op til jul. Foto: prpr
- Vi skal have den gamle købstadsstemning tilbage i Nakskov. Det arbejder vi på her op til jul, siger eventmanager Katrine Hartmann.
Lisbet RasmussenLisbetRasmussen
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV Klokketårnet skal stråle af lys. Det samme skal de tre træer på Nytorv.
På Axeltorv får byens juletræ ny lyskæde, og langs Nakskovs tre hovedgader, gågaden, Nygade og Østergade, bliver julen fejret med guirlander og lyskugler i en ny og smuk juleudsmykning.
Hele byen skal være en stor juleby med masser af indtryk til alle sanser. Lys og dufte som dem, vi alle kender fra Peters jul, hvor juletræet stråler, børnene har store og nysgerrige øjne, maden dufter og alle er fulde af forventninger om den jul, der venter lige om lidt.
Sådan forestiller eventmanager Katrine Hartmann sig julen 2020 i Nakskov.
Team JK kørte tidligere i år julekuglerne til reparation. Målet er, at alle julekugler fremover skal stråle med den samme varme og skønne glød. Foto: prpr
Første skridt
Annonce
Julen er under ombygning i Nakskov, og første skridt bliver taget i år.
- Målet er, at hele Nakskov bliver én stor juleby, hvor alting emmer og dufter af jul - som i de gode, gamle og julevenlige tider, hvor alting duftede, smagte og føltes som jul, siger Katrine Hartmann.
Første skridt på lang tur
I år skal Nakskov Handel & Erhverv investeret 400.000 kroner i de første skridt mod en romantisk og stemningsfuld juleudsmykning i den indre by.
Det drejer sig om ophængning af nye lysguirlander i de centrale gader og - som før omtalt - masser af lys på juletræerne på både Axeltorv og Nytorv, lys på Klokketårnet og nye lyskæder på byens eksisterende lyskugler.
Siden skal julebelysningen udvides til andre dele af byen, siger Katrine Hartmann.
Langtidsinvestering
- Vi arbejder intenst på at gøre Nakskov til en by, som fremover bliver én stor juleby. Hvor centrum lyser og glitrer og udsender den skønneste julstemning, som både vil fortrylle lokale og turister, fortæller Katrine Hartmann og uddyber:
Men det kan ikke gøres på et enkelt år med en enkelt sponsor.
- Nakskov Handel & Erhverv kan ikke løfte hele den opgave alene. Derfor søger vi lokale sponsorer, siger Katrine Hartmann.
Annonce
Vil du sponsorere et beløb, så ring eller mail til Katrine Hartmann på katrine@nakskov.handel.dk eller på mobil 26 35 84 81.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker