Nedrivningen kører - fremtiden fortsat uklar

MARIBO Det emmer af liv i de gamle Fakta-bygninger i Vestergade - og i bygningen ved siden af, hvor der tidligere var fysioterapi. For en nedrivning er ikke bare en gravemaskine, som hælder det hele i en container, fortæller Martin Friis, der er medejer i selskabet "Dem fra Nordlunde", som står for det hele.

- Alle giftige og farlige stoffer skal først fjernes, inden vi kan skille bygningen ad, siger han og viser ind i kiropraktor-bygningen, hvor en medarbejder står i fuld beskyttelse og fræser løs på væggen - godt hjulpet af en maskine, der suger al støvet til sig.

- Det er glasfiber, og det skal suges ud og deponeres, ligesom alle overflader på andre vægge skal det, siger han og viser sække med gamle fliser, maling og andet materiale, der indeholder tungmetaller.

Også asbestplader skal behandles særskilt og står i store sække klar til at blive fjernet.

Alt genbruges

Men mange materialer kan genbruges. Det gælder eksempelvis jern og kobber fra bjælker og beton og elkabler. Og så bliver brugbare vinduer og døre taget ud og kørt til lageret i Nordlunde, hvorfra de kan sælges igen.

- Og er der gode træ-materialer, så vælger vi også at genbruge det, fortæller Martin Friis, der også genbruger murstenene.

- Desværre kan det ikke betale sig at rense dem, men de kan knuses til stabil-grus, som vi også sælger fra Nordlunde, siger nedbrydnings-eksperten, der godt kan ærgre sig over, at det ikke kan betale sig at genbruge alt.

- Nogle mener også, at vi bør optage trægulvene og sælge dem igen. Men det koster måske 2-300 kroner pr. kvadratmeter - alene for arbejdet. Så betaler det sig altså bedre at købe nyt.

Maskine klarer resten

Når alt er taget ud af bygningerne, så klarer de store maskiner resten med at rykke de helt store betonplader ud og læsse det på containere.

Herefter står typisk en byggegrund tilbage - klar til at bygge nyt på. Plus typisk noget arbejde for naboerne med at stive af, hvis de har sammenbygget huse med det nedrevne.

- Er huse bygget sammen med hver deres ydermur, så kan opgaven blive lidt mere kompliceret, og det gælder også for opgaven i Vestergade, hvor vi kommer meget tæt på bygningerne i den østlige ende af området, siger han og fortæller, at tilstødende grundejere typisk får brug for at afstive deres byggeri, hvis det skal bevares. Det sker for bygningsejerens egen regning, idet ejeren af den nedrevne bygning kun står for at nedrive sin egen bygning, mens vedligehold af nabobygninger er naboernes eget ansvar.

Fremtid usikker

Selv om nedrivningen fortsætter i Vestergade, er der stadig mange uafklarede ting i projektet, der strækker sig fra den gamle Fakta og helt hen til bygningerne med "Modehjørnet"

På arealet bliver der plads til et supermarked, men lokalplanen giver mulighed for at vælge andre butikker - samt beboelse.

Mange har nævnt Aldi som en mulig lejer, men Aldi afviser igen dette kort før deadline. Heller ikke hos Lolland Kommune har man hørt nyt.

Som nævnt i Folketidende har ejendomsudvikleren bag - Morten Henckel - også vist interesse for at opkøbe grunde - især mod Suhrsgade for at skabe en større attaktivt område - og måske endnu mere byggeri.

En eventuel byggeansøgning skal godkendes af Lolland Kommune. Lykkes det at opkøbe flere ejendomme, kan projektet ændres. Det kan heller ikke udelukkes, at byggegrunden kommer til at stå tom, indtil et endeligt projekt er på plads.

Morten Henckel har aktuelt ikke ønsket at udtale sig om projektets status til Ugeavisen.

Nedrivningen i Vestergade ventes at vare til midt i april, hvor der vil være alt mellem én og fem mand i arbejde på pladsen. Gennemgangen mellem Vestergade og Suhrsgade ventes at blive lukket i en del af perioden, så maskinerne kan komme hele vejen rundt.