Neon-håndbold i mørke
NHs U11-piger har tidligere deltaget i en UV-stævne i Fuglebjerg. Foto: Privat
Privat
Vil du opleve håndboldkampe afspillet i mørke med unge spillere iført selvlysende outfit, så har du chancen fredag 24. januar i Nakskov Idrætscenter.
Nakskov Idrætscenter lægger hele tre halgulve til, når 44 hold med op mod 350 børn og unge fredag 24. januar slukker lyset, skruer op for musikken, smører neonmaling i ansigterne og spille håndbold i mørke.
UV-stævnet afholdes i et samarbede mellem Nakskov Håndboldklub og DGI med kampe i mørke fra klokken 16 til 23.
Alle er velkomne til at kigge forbi for at opleve de usædvalige håndboldkampe.
UV-håndbold bliver spillet i mørke, hvor hallen kun er oplyst af et par UV-lamper. Både bold, bane og mål er trukket op med UV-tape, som lyser i mørket. Spillerne skal komme i sort tøj og får mulighed for at male sig med UV-maling og UV-tape, så de bliver synlige i mørket.
- Reglerne i UV-håndbold er anderledes i almindelig håndbold. Der er færre spillere på banen, og det handler om en sjov, social og anderledes håndboldoplevelse - fokus er ikke på at vinde, men på at hygge sig, fortæller Lotte Høyem fra NH.
DGI har ikke tidligere afholdt et UV-stævne med så mange tilmeldte hold, og tilslutningen i Nakskov har været så stor, at der er hold, som er endt på venteliste.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker