Nu skal vi ud og købe gavekort
Erik Larsson er klar med gavekort. Og gerne også en prøvetur på køretøjerne, som sprittes af jævnligt. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Rådet til alle dem, der vil holde liv i deres lokale butikker er lige nu at købe gavekort til de kommende fødselsdage i familien. For Danmark står der endnu, og butikkerne kan godt klare krisen, hvis blot de lokale fortsætter med at handle i dem.
LOLLAND Opfordringerne fra erhvervslivet og regeringen lyder for tiden, at man skal huske fortsat at handle, som man plejer. Lige nu er mange butikker nødstedt på grund af manglende omsætning i en lang periode, men de kan hurtigt komme ind i en sund spiral igen, når kunderne har forstået, at Verden står der endnu, selv om vi holder sammen på afstand.
En rigtig god måde at støtte butikkerne på er i øvrigt at købe gavekort, fordi det motiverer flere til at handle lokalt. I Nakskov kan man få fat i gavekortene hos Byens Ure & Guld i Søndergade 43, mens turistkontoret har haft opgaven i Maribo, men da det nu er lukket i en periode, er det Erik Larsson fra Larsson Cykler på torvet i Maribo, der har taget opgave med at udlevere gavekort fra Maribo Handel.
Larsson Cykler har i øvrigt indført længere åbent om torsdagen - til klokken 19, så du en sen eftermiddag både kan få ordnet cyklen - og hentet gavekort til næste fødselsdag i familien, næste jubilæum eller anden større begivenhed i omgangskredsen.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker