Ny blomsterbutik åbnet i Holeby
Thomas Løje har også en buket roser til kæresten, værtinden - eller en anden, der fortjener opmærksomhed. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Coma har så stor succes med sin plantegård, at en stor blomsterafdeling nu er kommet til - indendørs i den velassorterede butik.
HOLEBY Det skal være lettere at købe alt lokalt. Sådan har hovedtanken været siden Thomas Løje etablerede Coma i Holeby.
Og missionen er lykkedes. For butiken er bare vokset siden - ikke mindst på grund af ejerens mange initiativer - såsom etableringen af en spillehal, udviklingen af en plantegård, hvor man kan købe ting til haven, mere fokus på frugt og grønt, mere fokus på færdigretter - og meget, meget andet. Det har vist sig at tiltrække kunderne i både Holeby og omegn.
- Her i januar og februar har vi solgt langt, langt over budgettet. Det skyldes naturligvis også, at grænsehandlen er lukket, men også at folk har fået mere fokus på, at man skal handle lokalt, siger købmanden, der tror på, at flere aktive butikker tiltrækker flere kunder i en selvforstærkende effekt i byen.
Han er derfor glad for den nye blomsterafdeling, som klæder butikken ved indgangen.
- Når man ankommer i butikken, så oplever man jo et væld af farver, og det giver jo lyst til både at komme ind - og måske få nogle af de flotte farver med hjem, siger købmanden, der både sælger buketter, blomster i potter og meget andet ved indgangen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde