Ny kok på Restaurant Fjorden
Restaurant Fjorden har fået ny kok, Lasse Olsen har blandt andet indført brunch i weekenden. Foto: Lise Ravnkilde
Lise Ravnkilde
Lasse Olsen er begyndt som kok på Restaurant Fjorden.
Kokken Lasse Olsen er ved at finde sig til rette på Restaurant Fjorden i Nakskov.
Indtil for nylig boede kokken i Valby og arbejdede på Rungsted Kro. Men kæresten boede i Avnede.
Lasse Olsen kommer oprindeligt fra Rødbyhavn og var glad, da han fik job på Fjorden og er så flyttet ned til kæresten.
Han er vant til at lave god traditionel kromad fra bunden. Og det fortsætter han med på Fjorden.
Brunch i weekenden
Men noget nyt har han fået indført, brunch i weekenden. Fra sidste weekend har man kunnet købe en brunchtallerken lørdage og søndag fra klokken 10.30-13. Og når man har spist sig gennem den, har man nok ikke meget appetit tilbage.
På tallerknen er der blandt andet hjemmerøget laks, rullepølse og en amerikansk pandekage.
Fra 1. november gælder det vinterkortet. Her skal Lasse Olsen i gang med de gamle traditionelle vinterretter som gule ærter, gullasch, svinekæber og labskovs.
Det kan man nyde fra tors-søndag, på restaurantens hjemmeside kan man se, hvilke retter der er på kortet i de forskellige uger.
- Selskaber kan også komme og spise på de øvrige dage, man skal blot bestille i forvejen, forklarer Elin Hellesøe.
Julefrokost står for døren
Elin er i gang med at planlægge julefrokoster. Det bliver traditionelle julefrokoster. Og så prøver de noget nyt på Fjorden i år.
- Vi laver julefrokost fredag 14. december om dagen. Der har været nogen firmaer, der har efterspurgt det, så nu prøver vi i år, fortæller Elin Hellesøe.
Det kræver tilmelding på forhånd, hvis man vil med til denne julefrokost.
I januar og februar vil der være flere forskellige tilbud. Så er man ved at planlægge selskab eller måske foreningsmøder, kan man kigge ind på hjemmesiden og se, hvad Fjorden byder på i vintermånederne.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned