Nye indkøbsruter i Meny
Peter Jørgensen (tv) og Peter Christensen har investeret 6,5 mio. kroner i ombygningen af Meny. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Snart står et flot og nyrenoveret Meny klar - efter måneder med ombygning.
Nakskov Det er ikke håndører, som de to ejere af Meny, Peter Jørgensen og Peter Christensen, har fundet frem for at renovere deres varehus. Hele 6,5 millioner kroner kommer regningen til at lyde på, når de sidste håndværkere er færdige - forventeligt midt i marts.
Det bliver en helt ny oplevelse for kunderne, når de skal købe ind i Meny.
Udstyret med indkøbsvogn begynder kunden ruten gennem Meny med at kigge på frugt og grønt. Grøntsagsafdelingen skifter nemlig plads og ligger fremover som det første, kunden møder.
Herefter går det forbi hylderne med tørvarer og konserves op til afdelingen med ferskvarer, delikatesser, fisk og kød.
- Den afdeling får nye kølemøbler men vil ellers ligne sig selv, siger Peter Jørgensen.
På vej tilbage mod udgangen går turen gennem vinafdelingen, som er blevet større men ellers ligner sig selv. Øl og vand er flyttet over på den anden side af gangen ned mod kasserne, og som det sidste inden kassekøen, skal kunderne passere fristende hylder med chips, chokolade, slik og andet guf.
I den tidligere slikafdeling bliver der en shop-in-shop med hvidevarer, fjernsyn og radioer. Men selvom meget skifter plads, håber 2 x Peter, at kunderne vil nyde det nye Meny.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker