Nye sejlere strømmer til bådepladserne i Guldborg
Hos Guldborgland Bådelaug har 2020 været præget af arbejdet med nye flydebroer og ikke mindst en masse opmærksomhed omkring saunaerne på havnen. Saunaerne til brug for vinterbadningen er dog lige nu coronalukkede. Foto: Kim Møller Pedersen
Kim Møller Pedersen
Et år med masser af corona-udfordringer for Guldborg-sejlere gav alligevel solid fremgang hos bådelav og bådebrolav.
ØSTLOLLAND Antallet af gæstesejlere har været meget lig 2019, men så stikker 2020 ellers af, hvis man spørger Preben Kristensen, formand for Guldborgland Bådelaug.
- Vi har en fremgang på 20 procent flere medlemmer. Derudover har saunaen og vinterbadningen også bidraget til en øget opmærksomhed hos os, slår Preben Kristensen fast om "corona-årets gang" hos Guldborgland Bådelaug.
En tendens hos bådelavet er også, at der kommer flere medlemmer til med bopæl i det københavnske. Det hænger ifølge Preben Kristensen formentlig sammen med, at det både er billigere og nemmere at sejle hurtigt ud i interessante omgivelser, hvis båden har plads i Guldborg frem for i København.
- Helt generelt er der ingen tvivl om, at folk i år har fået øjnene op for både, og vi har stadig ledige pladser, selv om der er kommet mange nye sejlere til i år, tilføjer Preben Kristensen.
Også hos Guldborg Falster Bådebrolaug kan formand Poul Johnsen notere sig en stor fremgang af medlemmer i 2020. 17 nye er kommet til, så der nu er 64 aktive medlemmer.
- Selv om vi i år har udvidet, har vi ikke flere ledige pladser undtaget en enkelt jolleplads, fortæller Poul Johnsen med tilføjelse af, at der formentlig snart er en venteliste på vej.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde