Nye skraldespande i bybilledet
Mette Rasmussen bruger både pedal og håndtag, men man behøver kun at bruge en af åbningsmulighederne. Foto: Lise Ravnkilde
Lise Ravnkilde
Store maver har plads til masser af skrald.
Der er dukket nogle store skraldespande op i bybilledet i Maribo. Mette Rasmussen, der sammen med sin mand og barn er hjemme på familiebesøg i ferien fandt den praktisk.
- Den er da ergoknomisk og smart, jeg er ikke så meget for kunstige dufte, men hvis det er det der skal til, for at få folk til at bruge dem, så er det fint. Men der mangler en pantholder, det er der hjemme hos os, fortæller hun.
Den er på vej, så næste gang Mette Rasmussen kommer hjem på ferie, vil der sidde pantholdere på siden af skraldespandene.
Skraldespandene hedder "Big Belly" (stor mave, red.). De kan rumme 570 liter mod de gamle, der kunne rumme 30-40 liter.
Skraldespandene kan tale, men det har Lolland Kommune efter en prøveperiode i Bundragene fravalgt. I andre byer, takker de for skraldet.
Når skraldet er i spanden, kan måger, råger og andre dyr ikke komme ned til det. Og fremover behøver Park & Vej ikke tømme skraldespande to gange om ugen. Nu kan der gå to og en halv uge, før der er behov.
På toppen af spanden er der solceller, de driver en kompressor, der kværner skraldet.
Indtil videre står der otte "store maver" i Maribo.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde