Nyt menukort hver måned
Chefkok René Trane på nyåbnede restaurant Tempus i sit hvide aftenforklæde. Kokkene bruger også sorte, de bruges til at arbejde inden gæsterne kommer. Foto: Tessa Jennie Ponder
Tessa Jennie Ponder
Alle retter der serveres i restaurant Tempus, bliver fremstillet fra bunden.
På Torvet i Maribo har der de sidste tre uger været fuld knald på hos restaurant Tempus.
Tempus ligger i diskotek Mona Lisas gamle lokaler, men dem er der intet tilbage af i det store nyistandsatte restaurationslokale.
Køkkenet i det ene hjørne er åbent, så gæsterne kan følge med i madlavningen.
Menukortet har tilbud til det hurtige måltid og de mere længerevarende.
- Vi hedder Tempus, det betyder tid. Der skal være tid til at nyde maden, forklarer chefkok René Trane.
Tid var der dog ikke meget af op til åbningen. Først et kvarter inden restauranten slog dørene op første gang, var de klar med det hele.
Men allerede fra andendagen havde de ansatte styr på det hele.
- Vi har været godt fyldt lige siden, mange dage med helt udsolgt, fortæller René Trane.
Ingen spaghetti
Alt bliver lavet i restauranten. Blandt andet derfor indeholder børnemenuen ikke pasta med kødsovs.
- Der er ikke tid til at lave pastaen selv, forklarer han.
Menukortet byder alle dage på en husmandsret, samt en række retter, hvor man kan vælge tre, fem eller syv retter.
Husmandsretten er ny hver uge, resten af kortet skiftes ud en gang om måneden.
- Hvis vi skal lave det samme hele tiden, begynder vi at kede os, og hvis vi keder os sjusker vi, det er ikke spændende, fortæller René Trane.
Hans bud på god tid til maden er cirka toenhalv time til tre retter, tre timer til fem retter og omkring fire timer til syv retter.
Han er glad for at folk hurtigt har taget restauranten til sig. Noget han blandt andet kan se fordi, flere af gæsterne allerede har besøgt stedet flere gange.
- Det er også en grund til at skifte kortet en gang om måneden, så gæsterne kan spise nyt hver gang, fortæller René Trane.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker