Onsdagsmarkeder vender tilbage
Formand for Maribo Handel Birger Christensen giver en af kræmmerne halvdelen af gebyret tilbage. Det fik de kræmmere der deltog på alle markederne. Flere billeder på side 20. Foto: Torben Larsen
Torben Larsen
Sommerens onsdagsmarkeder har været velbesøgte og populære.
Det sidste onsdagsmarked i denne omgang var samtidig starten på en uge med spansk tema. Maribo Handel havde sørget for at pynte op med spanske flag og en del handlende kom med spanske tilbud.
Formand for Maribo Handel Birger Christensen var onsdag aften en glad mand.
- Onsdagsmarkederne er gået rigtig godt. Der har været god opbakning fra både lokale, turister og handlende, så jeg er glad i låget, grinede han.
Det betyder også, at Maribo Handel allerede nu kan melde ud, at der bliver onsdagsmarkeder til næste år igen.
Blandt de mange positive tilbagemeldinger Birger Christensen har fået, er der flere fra byens butikker.
- Der er flere, der har haft rigtig god omsætning, nogle har endda haft så mange kunder om onsdagen, at de har haft svært ved at følge med, siger en meget tilfreds handelsformand.
De mange kræmmere har også haft et godt salg. Flere har allerede meldt deres ankomst igen næste år.
En af årets kræmmere havde i første omgang kun planlagt at deltage en enkelt onsdag.
- Men han solgte så meget, at han valgte at deltage i alle markederne, griner Birger Christensen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde